Mit navn er Kristian Ole Rørbye, og denne side er min personlige hyldest til Lillestranden ved Kerteminde – et sted, der har en særlig plads i mit hjerte.
Min farfar, Kristian Stebit, blev født og opvokset lige ved Lillestranden og havde en plads der hele livet. Som barn kom jeg der ofte sammen med familien, og det er nogle af mine varmeste barndomsminder.
Dengang var der liv og sjæl overalt. Sorte skure stod side om side med farverige fiskerbåde, og sildekasser lå stablet ved kajen. Der duftede af tjære, vådt træ og friske garn. En særlig blanding, som den dag i dag stadig vækker noget i mig, når jeg tænker tilbage.
Farfar passede sine ruser i fjorden og kom tilbage med hyttefadet fyldt med fisk. Han var ikke en mand af store ord, men man mærkede hans ro og rytme i alt, hvad han gjorde. Der var en varme og en naturlighed blandt folkene dernede – som om det hele bare hang sammen.
Som barn elskede jeg at gå rundt og kigge på ænderne, gæssene og svanerne, der holdt til langs bredden. Der var altid noget at se på, noget at opdage – og der var altid godt humør.
I dag er Lillestranden forandret. Der er ryddet op, gjort pænt og strømlinet. Alt har sin plads. Men jeg kan ikke lade være med at savne det uperfekte – det rå, det skæve og det levende. Den stemning, der engang var en del af hverdagen her, kan ikke helt genskabes.
For mig er Lillestranden mere end bare et sted. Det er minder om min farfar, om familie, om barndom. Det er et stykke liv, der stadig lever videre i mig.